Banner til Bjarne

Love for Akademisk Boldklub


Navn, hjemsted og formål.

§1.
Klubbens navn er "Akademisk Boldklub", i forkortelse kaldet "AB". Klubben er stiftet 26. februar 1889, og den 1. januar 1962 sammensluttet med Bagsværd Idræts Forenings fodboldafdeling.

§2.
Klubbens hjemsted er Bagsværd i Gladsaxe Kommune.

§3.
Klubbens formål er at give idrætsinteresserede, fortrinsvis i Gladsaxe Kommune, mulighed for at dyrke boldspil, navnlig cricket, tennis, håndbold og fodbold.
Formålet opnås ved at tilbyde medlemmerne træning, deltagelse i stævner og turneringer samt deltagelse i aktiviteter, der styrker det sociale samvær for den enkelte og i klubben.
Hovedbestyrelsen kan indgå samarbejdsaftaler om benyttelse af Klubbens anlæg og navn med henblik på udøvelse af betalt idræt i tilknytning til AB.

Medlemmer.

§4.
Som medlem kan optages enhver person, for så vidt ikke vedkommendes forhold til andre idrætsforeninger
– der hører under Danmarks Idræts Forbund – er til hinder derfor.
Hovedbestyrelsen har – under hensyn til ovennævnte eller såfremt specielle forhold taler herfor – ret til at nægte optagelse i Klubben. Nægter Hovedbestyrelsen at optage nogen som medlem i seniorafdelingen, skal sagen, dersom vedkommende forlanger det, forelægges den førstkommende ordinære generalforsamling til afgørelse.
Hovedbestyrelsen kan indgå samarbejde med andre klubber/foreninger/forbund vedr. benyttelse af anlægget.

§5.
Klubben består af 4 afdelinger, nemlig cricket-, fodbold-, håndbold- og tennisafdelingen, og ingen af disse afdelinger kan nedlægges, så længe afdelingen har mindst 25 medlemmer. Falder medlemstallet til under 25, kan afdelingen nedlægges, såfremt dette vedtages på en generalforsamling med 2/3 af stemmerne.
Afdelingerne kan have passive og aktive medlemmer. Afdelingernes aktive medlemmer opdeles i underafdelinger for seniorer og ungdom.
Indmeldelse kan kun ske ved udfyldelse og underskrift af en særlig indmeldelsesblanket. For ungdomsmedlemmer skal indmeldelsesblanketten underskrives af den, der har forældremyndigheden eller tilskikket værge. En indmeldelse er ikke effektiv, før der er betalt indskud og kontingent for første betalingsperiode. Første betalingsperiode beregnes forholdsvist fra datoen for modtagelse af indmeldelse og frem til udløb af den ordinære periode for kontingentet.

§6.
Generalforsamlingen fastsætter det årlige helårs grundkontingent og eventuelle særkontingenter for seniormedlemskab.
Hovedbestyrelsen fastsætter kontingenter for passive samt alle udlejningssatser og betalingsterminer.
Æresmedlemmer og livsvarige medlemmer er kontingentfrie.
Afdelingsbestyrelserne er bemyndiget til at fastsætte helårskontingentet for seniorer, dog mindst det af Generalforsamlingen fastsatte grundkontingent med tillæg af eventuelle særkontingenter og til at opdele dette i f.eks. sommer- og vinterkontingent, ligesom afdelingsbestyrelserne fastsætter egne ungdomskontingentsatser.
Ændringer af kontingent skal ske til den 1/2 eller 1/8 i et år og med 1 måneds varsel.
Kontingentændring skal varsles overfor medlemmerne ved opslag på Klubbens område samt på Klubbens hjemmeside.
Ønsker et aktivt medlem af en afdeling tillige at dyrke en af de øvrige sportsgrene, kan dette ske mod betaling af ½-kontingent for den eller de yderligere afdelinger, der ønskes optagelse i. Man kan kun være fuldt medlem af een afdeling.

§7.
Hovedbestyrelsen eller den enkelte afdelingsbestyrelse er indenfor sit område bemyndiget til at bevillige kontingentnedsættelse eller kontingentfrihed.
Hovedbestyrelsen eller den enkelte afdelingsbestyrelse er indenfor sit område bemyndiget til – hvor særlige omstændigheder taler herfor – at eftergive kontingentrestancer og anden skyld til Klubben.

§8.
Udmeldelse skal for at opnå bindende virkning ske skriftligt til Klubbens kontor inden den 15. i den sidste måned af en betalingsperiode.
§9.
Medlemmer, der ikke har betalt forfalden kontingent, fortaber retten til at dyrke boldspil på klubbens anlæg. Hvis kontingentet ikke er betalt 6 uger efter forfaldstidspunktet, er Afdelingsbestyrelsen – efter påkrav med 8 dages varsel – berettiget til at ekskludere vedkommende. Et for kontingentrestance ekskluderet medlem må for på ny at blive medlem betale sin restance samt nyt indskud. I øvrigt kan Hovedbestyrelsen ekskludere eller midlertidig udelukke et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil. Det kræves dog, at mindst 5 af Hovedbestyrelsens medlemmer stemmer for beslutningen. Vedkommende medlem kan fordre spørgsmålet om eksklusionen forelagt på den først kommende general-forsamling. Et sådant ekskluderet medlem kan kun ved en generalforsamlingsbeslutning genoptages som medlem.

Eksklusion af medlemmer af ungdomsafdelingerne kan finde sted efter Hovedbestyrelsens beslutning. Denne træffer bestemmelse om genoptage

Æresmedlemmer.

§10.
Æresmedlemmer kan på Hovedbestyrelsens forslag udnævnes ved en generalforsamlingsbeslutning.

Livsvarige medlemmer.

§10A.
Medlemmer, der har haft kontinuerligt aktivt medlemskab af Klubben i 50 år, opnår livsvarigt medlemskab.

Generalforsamling.

§11.
Generalforsamlingen har – med de indskrænkninger som disse love foreskriver – den højeste myndighed i alle Klubbens anliggender.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved opslag på Klubbens opslagstavler og Klub-bens hjemmeside.
Dagsorden samt kandidatliste til forretningsudvalget bekendtgøres senest 8 dage før generalforsamlingen ved opslag på Klubbens opslagstavler og Klubbens hjemmeside.
Forslag fra medlemmerne, der ønskes forelagt en generalforsamling, skal være Hovedbestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Med hensyn til frister for opstilling af kandidater henvises til §21A.
Har en generalforsamling truffet afgørelse i en sag, kan denne ikke på ny forebringes før tidligst på den nærmest følgende ordinære generalforsamling.
Referat af forhandlingerne på generalforsamlingen bekendtgøres ved fremlæggelse på Klubbens kontor.

§12.
Stemmeberettiget er ethvert aktivt medlem, der i henhold til dansk lov er personlig myndig, og som har været medlem de foregående 6 måneder og som ikke er i restance med sit kontingent og betaler de fastsatte grund- og eventuelle særkontingenter.
Æresmedlemmer og medlemmer, der har opnået livsvarigt medlemskab, er stemmeberettigede.
Alle stemmeberettigede medlemmer er valgbare til Forretningsudvalget og afdelingsbestyrelserne.
I de sidste 8 dage før enhver generalforsamling skal medlemmerne på Klubbens kontor kunne få oplysning om, hvorvidt de er stemmeberettiget, og alle stemmeberettigede vil ved indgangen til generalforsamlingen få udleveret stemmesedler. Stemmeretten kan kun udøves ved personlig fremmøde. Medlemmer, der ikke er stemmeberettigede, har ret til at overvære generalforsamlingen.

§13.
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der leder forhandlingerne og afgør, om afstemning skal ske ved hjælp af de uddelte stemmesedler eller ved håndsoprækning.
Skriftlig afstemning skal dog finde sted, når mindst 10 stemmer forlanger det.
Alle afstemninger om eksklusion skal foregå skriftligt.

§14. Den ordinære generalforsamling afholdes senest 15. marts hvert år. Dagorden skal omfatte følgende punkter:
1. Beretning om Klubbens stilling og virksomhed i det forløbne år.
2. Forelæggelse af det reviderede driftsregnskab for det forløbne regnskabsår samt statusopgørelse pr. 31. december til godkendelse, jf. §25.
3. Fastsættelse af grundkontingent og evt. særkontingent
4. Indkomne forslag.
5. Valg af forretningsudvalg, jf. §21A.
6. Valg af revisor, jf. §26.

§15.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af Hovedbestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 25 stemmeberettigede medlemmer, jf. §12 skriftligt forlanger det. I sidstnævnte tilfælde skal den ekstraordinære generalforsamling afholdes senest 1 måned efter at opfordringen hertil ledsaget af den til behandling ønskede dagsorden, er kommet Hovedbestyrelsen i hænde.

Medlems-/opstillingsmøder.

§16.
Inden den ordinære generalforsamling, afholdes i de 4 afdelinger særskilte medlems-/opstillingsmøder, hvortil alle medlemmer af Klubben har adgang. Indkaldelse sker ved opslag på klubbens anlæg, samt klubbens hjemmeside med minimum 3 ugers varsel. Stemmeret og valgbarhed følger bestemmelserne i §12, idet der dog bemærkes, at der skal være tale om fuldt medlemskab af afdelingen. Alle valg afgøres ved simpelt flertal. Dagsorden for medlems-/opstillingsmødet skal som minimum omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Afdelingsbestyrelsens beretning for det forløbne år
3. Orientering om afdelingens økonomi og budget for det kommende år
4. Valg af afdelingsformand
5. Valg af øvrige medlemmer til afdelingens bestyrelse (mindst 2 medlemmer)
6. Eventuelt Efterfølgende konstituerer afdelingsbestyrelsen sig selv med valg af næstformand.

Lovændringer m.v.

§17.
Forandringer af disse love – med undtagelse af §18 og §20, stk. 1 – kan kun ske på en ordinær general-forsamling, såfremt mindst 2/3 af stemmerne er for lovændringen, eller på en ekstraordinær generalfor-samling, såfremt mindst 2/3 af stemmerne er for lovændringen.

§18.
Klubbens navn kan ingensinde ændres. Bestemmelse om Klubbens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt generalforsamling. Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst halvdelen af Klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede.
Klubben kan ikke opløses, så længe mindst 25 stemmeberettigede medlemmer ønsker Klubbens beståen. På generalforsamlingen tages samtidig ved simpel stemmeflerhed bestemmelse om det ved beslutningen om Klubbens opløsning nødvendiggjorte salg af ejendele og afvikling af forpligtelser.
Af den eventuelt herefter foreliggende nettoformue overgår halvdelen til Danske Studenters Idrætsforbund og den anden halvdel til Gladsaxe Kommune til fremme af boldsporten og fortrinsvis til støtte af en til Akademisk Boldklub svarende boldklub.
Bestemmelserne i denne paragraf kan kun ændres på den i stk. 2 og 3 fastsatte måde.

Hovedbestyrelsen.

§19.
Klubbens overordnede ledelse varetages af Hovedbestyrelsen.
Hovedbestyrelsen kan med de begrænsninger, der følger af Klubbens love, træffe beslutninger i ethvert anliggende.
Hovedbestyrelsen består af en formand, en næstformand en kasserer, en sekretær samt de 4 afdelings-formænd fra hhv. cricket, fodbold, håndbold og tennis.
Hovedbestyrelsen holder møde mindst 4 gange om året og fastsætter selv sin forretningsorden.
På Hovedbestyrelsesmøder kan beslutninger kun tages, når mindst 6 hovedbestyrelsesmedlemmer, hvori-blandt formanden - eller næstformanden – skal være til stede.
Såfremt en afdelingsformand ikke kan være til stede kan denne sende næstformanden, der træder ind i Hovedbestyrelsen på afdelingens plads med samme beføjelser som afdelingsformanden.
I tilfælde af stemmelighed har formanden, subsidiært næstformanden, den afgørende stemme.
Uddrag af referat fra Hovedbestyrelsesmøderne kan fås ved henvendelse på Klubbens kontor.

§20.
Gladsaxe Kommune er berettiget til at udpege 2 repræsentanter til at deltage i administrationen af Klubbens anlæg. Såfremt sådanne repræsentanter udpeges af kommunen, har disse ret til med stemmeret at deltage i Hovedbestyrelsens møder om alle spørgsmål, der vedrører administrationen af anlægget, og kan forlange sig alle spørgsmål vedrørende dette anlæg meddelt, ligesom de kan kræve Hovedbestyrelsesmøde afholdt til drøftelse af ethvert anliggende, der vedrører administrationen af anlægget.
Bestemmelserne i stk. 1 kan kun ændres med samtykke fra Gladsaxe kommunalbestyrelse.
I tilfælde af, at der oprettes afdelinger for betalt idræt i tilknytning til AB, har hver af disse afdelinger ret til at udpege en repræsentant til som observatør at deltage i Hovedbestyrelsesmøderne.
Ved behandling af spørgsmål vedrørende indgåelse og/eller ophævelse af egentlige kontrakter mellem pro-fessionelle afdelinger og AB, kan Hovedbestyrelsen udelukke observatørerne fra behandlingen.

Forretningsudvalget.

§21.
Klubben tegnes af tre medlemmer af forretningsudvalget efter retningslinier vedtaget af Hovedbestyrelsen. I administrative sager tegnes klubben af formand og forretningsfører.

§21A.
Den daglige ledelse af Klubbens fællesanliggender varetages af forretningsudvalget efter retningslinier vedtaget af Hovedbestyrelsen.
Forretningsudvalget består af formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Formand og sekretær vælges af den ordinære Generalforsamling subsidiært af ekstraordinær General-forsamling i ulige årstal for en periode af 2 år.
Næstformand og kasserer vælges af den ordinære Generalforsamling subsidiært af ekstraordinær Generalforsamling i lige årstal for en periode af 2 år.
Valg af kandidater til forretningsudvalget foretages enkeltvis.
Kandidater til forretningsudvalget kan opstilles blandt samtlige valgbare medlemmer, jf. §12.
Anmeldelse af kandidater til forretningsudvalget skal tillige med kandidatens skriftlige samtykke anmeldes til Hovedbestyrelsen (Klubbens kontor) senest 10 dage før Generalforsamlingen – jvf. §11 stk. 3. Generalforsamlingen vælger blandt samtlige tilstedeværende valgbare medlemmer 4 suppleanter. Valget sker for en periode af 1 år.
Udtræder i valgperioden et medlem af forretningsudvalget, indtræder den på Generalforsamlingen valgte 1. suppleant osv., hvorefter Hovedbestyrelsen inden 8 dage konstituerer sig. Der skal dog, såfremt det er muligt, bibeholdes den i §21B nævnte mindretalsbeskyttelse.
Valg af suppleanter foretages ved een afstemning, således at der højest kan afgives et antal stemmer, svarende til det antal kandidater, der skal vælges. Der kan højest afgives 1 stemme pr. kandidat.
Udtræder i valgperioden en afdelingsformand, indtræder den på medlemsmødet i den respektive afdeling valgte suppleant, jf. §16.
Forretningsudvalget mødes efter behov, og i øvrigt når 2 forretningsudvalgsmedlemmer finder det fornød-ent. Indkaldelse til møderne foretages af Klubbens formand.
Ethvert medlem af forretningsudvalget er berettiget til at forlange en sag henskudt til afgørelse i Hovedbe-styrelsen.

§21B.
De to afdelinger i forening med færrest antal registrerede aktive seniormedlemmer pr. seneste 31. decem-ber samt de to afdelinger med største antal registrerede aktive seniormedlemmer kan ingensinde, hver især, besætte mere end to pladser i forretningsudvalget, såfremt der er kandidater fra andre afdelinger. De to afdelinger i forening med færrest antal registrerede aktive seniormedlemmer pr. seneste 31. decem-ber samt de to afdelinger med største antal registrerede aktive seniormedlemmer er altid berettiget, hver især, til mindst en plads i forretningsudvalget.

Afdelingerne.

§22.
Den daglige ledelse af de fire afdelinger varetages af en afdelingsbestyrelse for hver afdeling. Afdelingsbestyrelserne vælges for et år på medlems-/opstillingsmøder i de respektive afdelinger, jf. §16.
Ikke valgbare er direktør og bestyrelsesformand i selskaber for betalt idræt i tilknytning til AB, hvis de respektive afdelingers 1. hold er placeret i sportsgrenens øverste række.
Formand og evt. ungdomsformand vælges særskilt, jf. §16.
De øvrige afdelingsbestyrelsesmedlemmer vælges ved en afstemning, idet hvert stemmeberettiget medlem afgiver det antal stemmer, som svarer til antallet af bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges.
Hvis formanden for afdelingsbestyrelsen senere skulle blive valgt til forretningsudvalget eller indtræder i forretningsudvalget som valgt suppleant, jf. §21A, stk. 9, overgår formanden i afdelingen til menigt medlem af afdelingsbestyrelsen, hvorfor medlemsmødet skal vælge en suppleant for formanden.
Hvis der ikke melder sig det tilstrækkelige antal kandidater til besættelse af afdelingsbestyrelserne, træffer Hovedbestyrelsen de fornødne foranstaltninger til afhjælpning heraf, herunder om afdelingen midlertidigt skal administreres af Hovedbestyrelsen.
Afdelingsbestyrelserne kan konstituere de øvrige afdelingsbestyrelsesmedlemmer efter afdelingens eget ønske og i øvrigt nedsætte det antal afdelingsudvalg, afdelingen finder betimeligt, dog mindst et ungdoms-udvalg, jf. §23. For hvert afdelingsudvalg skal bestyrelsen fastsætte antallet af medlemmer, udpege en formand for udvalget samt angive de retningslinier, hvorunder udvalgsarbejdet skal foregå.

Ungdomsudvalg.

§23.
I hver afdeling skal nedsættes et ungdomsudvalg bestående af en ungdomsudvalgsformand og mindst 2 øvrige medlemmer.
Afdelingsbestyrelsen fastsætter antallet af medlemmer i ungdomsudvalget, udpeger medlemmerne og vedtager retningslinier for udvalgets arbejde.

Halfordelingsudvalg.

§24.
Hovedbestyrelsen nedsætter snarest efter generalforsamlingens afholdelse et halfordelingsudvalg, der alene er rådgivende m.h.t. det hver sportsgren tilkommende antal haltimer og spilletidspunkter.
Udvalget sammensættes af:
1 aktivt tennismedlem
1 aktivt fodboldmedlem
1 aktivt håndboldmedlem
1 aktivt cricketmedlem
1 medlem af forretningsudvalget og/eller forretningsføreren.

Regnskab og revisorer.

§25.
Klubbens regnskabsår er kalenderåret.
Kassereren skal inden 31. januar afgive driftsregnskabet og statusopgørelse pr. 31. december til revisionen. Regnskabet, forsynet med revisionspåtegning, forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse. Genpart af regnskabet skal fremlægges og udleveres på anfordring samtidig med opslaget om Generalfor-samlingens afholdelse.

§26.
Regnskabet skal revideres af en statsautoriseret revisor.
Revisor vælges af generalforsamlingen for to år ad gangen. Den statsautoriserede revisor lønnes med et honorar, hvis størrelse skal godkendes af Hovedbestyrelsen.
Skulle den valgte revisor få varigt forfald, kan Hovedbestyrelsen i hans sted vælge en anden, der dog kun fungerer indtil næste ordinære generalforsamling.

Almindelige bestemmelser.

§27.
Medlemmerne har fri adgang til Klubbens anlæg og skal ved enhver lejlighed på opfordring af Klubbens personale, bestyrelser, trænere eller ledere oplyse navn, adresse og afdeling.
Hovedbestyrelsen kan dog ved særlige lejligheder ophæve medlemmernes ret til fri adgang til anlægget. Dette gælder også for dele af anlægget, f.eks. adgang til hallen ved Klubbens stævner, holdkampe og andre arrangementer.
Ethvert medlem er forpligtet til at rette sig efter de annoncerede forordninger og regler for ophold på an-lægget, herunder Klubbens politikker, som Hovedbestyrelsen måtte træffe til ordenens opretholdelse såvel i lokalerne, på spillepladserne som på Klubbens sportslige udflugter.

Vedtaget på ABs generalforsamling den 6. marts 2014.
Nyheder
25.5.17
AB Kontor
AB søger ny økonomimedarbejder
se vedhæftede pdf-fil
Billedserier
Hent Adobe Flash player
AB's 1. hold anno 2016
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd