Banner til Bjarne

Stafet for livet

18. april 2018
Vil du være med til at starte op Kræftens Bekæmpelses første Stafet For Livet i Gladsaxe, så kom til møde d. 30.4 fra kl. 19.00 i AB's restaurant.

Stafet For Livet - et døgn mod kræft

Stafet For Livet er 24 timer med holdstafet, aktiviteter, underholdning og oplysning, der giver håb og støtte til alle, der er berørt af kræft. Målet er at stå sammen i kampen mod kræft og at indsamle midler til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Sidste år var der mere end 70.000 deltagere på Stafet For Livet i 66 byer i Danmark! I år vokser Stafet For Livet til 80 byer - og Gladsaxe er kommet med på landkortet.
En gruppe frivillige er godt i gang med planlægningen af den første Stafet For Livet Gladsaxe, som finder sted den 15. - 16. september 2018 på Gladsaxe Stadion. Vil du være med?
Frivillig i Stafet For Livet

Overalt i verden er Stafet For Livet arrangeret af frivillige. Her kan du være med til at gøre en aktiv indsats i kampen mod kræft.

Som frivillig i Stafet For Livet får du:
. Mulighed for at give håb og gøre en forskel for rigtig mange mennesker berørt af kræft
. En unik mulighed for at få leder- og projekterfaring
. Kendskab til Kræftens Bekæmpelse
. Et tæt samarbejde og sparring med en rådgivende konsulent fra Kræftens Bekæmpelse

På forsiden af vores hjemmeside www.stafetforlivet.dk finder du en kort introduktions film, der giver et fint indtryk af hvad Stafet For Livet er.
Vi har brug for frivillige som har lyst til at involvere sig i Logistik, Tænd et Lys, Sponsorater, Mad og drikke og Underholdning/aktiviteter. Vi har brug for frivillige med forskellige kompetencer, fordi vi gennem organiseringen forsøger at dele opgaverne ud på så mange hænder som muligt.
For yderligere information om arrangementet, besøg hjemmesiden www.stafetforlivet.dk eller kontakt Iram Saif, konsulent ved Kræftens Bekæmpelse på isa@cancer.dk eller 2777 1079.
Vi vil blive rigtig glade for en tilmelding fra dig af hensyn til Kaffe/The og kage på isa@cancer.dk

Vi ser frem til en både spændende og hyggelig aften.

Venlig hilsen,

Iram Saif, Kræftens Bekæmpelse
Jes Forchhammer, ABer og tidligere forsker i Kræftens Bekæmpelse
Kim Østrup, ABs Forretningsudvalg


Billede: www.stafetforlivet.dk

Nyheder
15.8.18
AB Kontor
Ny LED-belysning i AB Hallen
Henover sommeren har vi fået en helt ny LED-belysning i hallen.
Billedserier
Hent Adobe Flash player
AB
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd