Banner til Bjarne

Veloverstået Michael Falch koncert

24. maj 2019
Torsdag aften blev der afholdt Michael Falch koncert i AB Sportscafé, og vi er utroligt stolte og ikke mindst glade for, at vi kan se tilbage på en succesfuld aften. Der var sørget for masser af lækker tapas til at mætte de sultne munde, og samtidig tillod vejret at man kunne benytte tribunen og bord/bænkesættene udenfor til at nyde maden, og skylle den ned med et godt glas vin.

Det var en særdeles veloplagt Michael Falch som gik på scenen, hvor han kom med drillerier til de fremmødte 'akademikere', og samtidig kunne Michael stolt fremvise sin bronzemedalje fra World Cup 2019 i Paris, som han og resten af AB's 58+ hold vandt i sidste weekend. Der blev sunget med, klappet og hujet, og det var skønt med et veloplagt publikum, som nød godt af mulighed for at komme helt tæt på scenen.

Der var nærmest ikke et øje tørt, da Michael Falch sang 'AB-sangen' live. Noget som mange havde set frem til med stor forventning, og en perfekt afslutning på en god koncert.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Michael Falch og hele hans hold, de frivillige, AB Sportscafé, alle hjælpere og ikke mindst hovedformand Ulrik Rasch for at være initiativtageren til koncerten.

Nu står den på AB Cup i hele weekenden, med 139 deltagende ungdomshold - det er aldrig kedeligt at være AB'er!

Nyheder
13.12.19
Restaurant og Café
Tak for god julebanko!
Der var gang i den til årets udgave af julebanko her til aften hos AB Sportscafé...
Kalender
3.3.20
AB Kontor
Generalforsamling 2020
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Restaurant og Café
Fastelavnsfest 2019

Årets fastelavnsfest blev et stort tilløbsstykke med masser af flotte og udklædte børn, som ikke holdt sig tilbage, da de skulle slå katten af tønden!
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd