Banner til Bjarne

Åbning af udendørs fitnessområde

30. september 2020
Med en støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje på 238.000 kr., så har AB nu etableret et flot og indbydende fitnessområde lige udenfor hallen, og på den måde udnyttet et område på anlægget, som ellers ikke blev benyttet. I AB dyrker vi fællesskabet og her kan det nye område med udendørs fitness og agility fordre og skabe socialt samvær på tværs af afdelingerne.

Den 29. september blev det røde bånd klippet, og det nye område blev taget i brug. Der vil være instruktør på området fra kl. 16:30 hver tirsdag og torsdag i den næste periode. Således kan man blive instrueret i de forskellige muligheder, og sikre at man udfører øvelserne korrekt.

I en tid med COVID-19, hvor der har været mange begrænsninger, så er det en glæde at vi kan tilbyde nogle nye rammer, så man kan være aktiv på en anden måde, og ikke nødvendigvis kun via løb og med en bold. Det skal være muligt for vores medlemmer og brugere, at benytte faciliteterne til både holdtræning og som supplerende styrketræning i forlængelse af holdtræningen. Ligeledes forventer vi at faciliteterne vil blive brugt udenfor normale træningstider i det vores brugere blot kan møde op på anlægget og træne sammen med vennerne, deres forældre eller bedsteforældre. Der er nemlig ingen begrænsninger på brug af vores udendørs faciliteter.

AB har som nævnt modtaget bevillingen fra DIF og DGI’s foreningspulje, som årligt uddeler ca. 44. mio. kr. projekter i klubber og idrætsforeninger. Vi takker stort for støtten, som uden tvivl vil komme mange nuværende og fremtidige medlemmer, samt forældre og andre gæster til gode.

Vedhæftet er Næstformand Winnie Sørensens tale fra åbningsreceptionen.

For yderligere information, kontakt forretningsfører Maria Ludvig på maria@abgladsaxe.dk eller tlf.: 44 98 75 33.



Tilknyttet fil:    Åbning af fitnessområde (99 Kb)
Nyheder
21.1.21
Her er det fulde overblik med udvalgte resultater og begivenheder fra alle AB's ...
Kalender
27.4.21
Generalforsamling
Generalforsamling
Billedserier
Hent Adobe Flash player
AB Kontor
Corona retningslinjer 07.12.2020

Smittetrykket stiger i København og omkringliggende kommuner. Derfor har myndighederne udsendt nye retningslinjer som berører AB. De udvidede restriktioner betyder for AB’s unge medlemmer, at I nu skal indordne jer under de samme forhold som resten af klubbens medlemmer har gjort siden ultimo oktober.
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd