Banner til Bjarne

AB søger forretningsfører

5. oktober 2021
Akademisk Boldklub søger en udviklingsorienteret og driftssikker forretningsfører til klubben, hvor ca. 1400 aktive medlemmer dyrker idrætsgrenene fodbold, cricket, tennis og håndbold. Arbejdsstedet er AB Hallen og de omkringliggende boldbaner på Skovdiget i Bagsværd.

Opgaver
Vi tilbyder et job med afvekslende opgaver inden for udvikling af anlæggets idrætsfaciliteter, projektledelse, fondsansøgninger, IT, økonomi, klubbens drift samt herunder en dialog med kommune og myndigheder samt daglig ledelse af et mindre team af dygtige medarbejdere. Du refererer i dagligdagen til klubbens hovedformand, og du servicerer forretningsudvalget og hovedbestyrelsen med mødeoplæg og referater. Derudover vil du deltage i sparring med de fire sportslige afdelinger.

Hvem er du?
• Interesseret i idræt
• Kendskab til frivilligt foreningsliv
• Ansvarlig for budgettering og økonomistyring
• Selvkørende og struktureret
• Motiverende med gode samarbejdsevner og ledelseserfaring.
• Klar til at udfordre den etablerede tankegang både i dagligdagen og i hovedbestyrelsen.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsansættelse på funktionærvilkår. Arbejdstiden vil primært være placeret i dagtimerne, men omfatter også arbejde om aftenen og i weekend.

En ren straffeattest fremvises på opfordring og der vil blive indhentet en børneattest ifm. ansættelsen.

Spørgsmål kan i fortrolighed rettes til hovedformand Ulrik Rasch på tlf. 40455731 efter kl. 18.00. Send din ansøgning med CV til formand.ab@gmail.com. Vi holder ansættelsessamtaler løbende. Ansøgninger modtages kun på ovenstående e-mail.

AB er en klub med stærk historik og stolte traditioner. Klubbens idrætsanlæg består af syv udendørs græsbaner, en stor og en lille kunstgræsbane til fodbold, en cricketpitch og kastegård, syv udendørs tennisbaner, en strandhåndboldbane, AB Hallen med 3 håndboldbaner/4 tennisbaner, kontor- og omklædningsfaciliteter, en lejlighed samt sportscafé.

Vi ser AB som en klub for livet og vi lægger vægt på værdierne: Ambitioner, personlig udvikling, respekt, fællesskab og glæde.




Tilknyttet fil:    AB søger forretningsfører (123 Kb)
Nyheder
11.10.21
Lyserød lørdag
AB Tennis havde i lørdags malet dagen lyserød til fordel for Kræftens Bekæmpelse...
Billedserier
Hent Adobe Flash player
AB Kontor
Åbning af nyt udendørs fitnessområde

© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd