Banner til Bjarne

Program for ugen


Program for ugen

Instruktørerne har lagt et fedt program for børnenes uge, hvor der kommer til at ske en helt masse.
Der skal spilles fodbold, håndbold og cricket, samtidigt med at der bliver plads til andre boldspil.

Børnene vil mandag morgen blive inddelt i hold alt efter alder, og vil de næste dage rotere rundt mellem de forskellige sportsgrene, hvor de kommer til at prøve kræfter med en sportgren pr. dag.

Torsdag kommer børnene til selv at skulle opfinde nye boldlege, som vi derefter sammen vil afprøve.

Traditionen tro bliver også en turneringsdag om fredagen, hvor der i blandede hold dystes i nogle af de forskellige spil, som prøves af i løbet af ugen.

Programmet er dog ledende, og der kan forekomme ændringer.

Fodbold

Til fodboldaktiviteten bliver der øvet driblinger, finter, afleveringer og skud. Skulle nogen have lyst til at øve i at være målmand, så er det også muligt! Børnene får ligeledes lov til at spille en masse kamp, hvor de kan bruge nogle af de ting, som de lige har lært.

Cricket

Til cricketaktiviteten skal der øves kaste/gribe teknikker, børnene vil lære at slå til bolden med et bat og hvordan man spiller ude i marken. Derudover vil der blive spillet forskellige sjove cricketspil, så som cricketrundbold og 'non-stop cricket', som børnene helt sikkert vil finde underholdende.

Håndbold

Til håndboldaktiviteten skal der både øves kaste/gribe teknikker, skudteknikker, finter og driblinger. Børnene får også lov til at lære, hvordan man står i forsvar og laver en rigtig tackling i håndbold. Vi kommer desuden også til at spille en masse kampe, og lave andre lege, som har dele af håndbold indenover.
Nyheder
16.9.20
Restaurant og Café
Nye COVID-19 restriktioner
Kære medlemmer,

Der er nye løbende restriktioner pga.
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Trix' 40 år som træner blev fejret
I anledning af Trix' 40 år som træner, skulle Trix hyldes og samtidig stå i spidsen for et 50+ hold, som besejrede de engelske gæster med 4-1 i en ganske seværdig kamp.
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd