Banner til Bjarne

Instruktører 2020


Præsentation af instruktører

Her på siden vil årets instruktørteam blive præsenteret. Det er unge AB'ere, der har sagt ja til at bruge en uge af deres sommerferie på, at lege og spille bold med en masse børn fra Gladsaxe Kommune. Vi har i år 3 af vores 4 sportsgrene repræsenteret, nemlig: fodbold, cricket og håndbold. Instruktørerne er selv specialister i deres sportsgrene, og har alle mange års erfaring med boldspil. Desuden har de alle erfaring med børn i form af trænergerninger eller tidligere erfaring fra sommerferieaktiviteter. De glæder sig enormt meget til sommer, og vil planlægge det fedeste program for børnene!
For mere info, kontakt maja@akademiskboldklub.dk

Sami

Sami er 18 år gammel og cricket instruktør. Han har spillet cricket i ca. 12 år, og har desuden flere års erfaring som crickettræner for de mindste. Udover at spille cricket mange gange om ugen, bruger Sami også tid på Falkonergårdens Gymnasium, hvor han går i 2.g. Sami er endvidere meget social og bruger gerne meget af den resterende tid på sine venner. Det er Samis første år som instruktør på klubbens sommerferieaktiviteter, og han glæder sig enormt meget til at lære alle børnene om cricket og alle de andre boldspil, vi skal spille i løbet af ugen.

Suleman

Suleman er 20 år gammel og cricketinstruktør.
Suleman været tilknyttet AB siden 2006, hvor han siden da har spillet cricket. Desuden har han i flere år været træner og er nu fast instruktør for minisport. Til dagligt læser han jura på Københavns Universitet, og bruger ellers tid med venner og familie. Han glæder sig enormt meget til at lære alle børnene om cricket og andre sjove boldspil. Suleman har været med som instruktør på AB's sommerferieaktiviteter de 2 sidste år.

Nicolai

Nicolai er 19 år gammel og fodboldinstruktør. Han spiller til daglig fodbold, og har gjort det i mange år, både i AB og andre klubber. Desuden har han tidligere været træner i Bagsværd Boldklub. Derudover har Nicolai lige færdiggjort en gymnasial uddannelse på Gladsaxe Gymnasium inden sommerferien startede, og skal nu se på hvad fremtiden ellers bringer. Nicolai glæder sig meget til at komme i gang med denne lærerige og sjove uge, og han håber selvfølgelig også at I glæder jer. Det er Nicolais første gang som instruktør på sommerferieaktiviteterne, så tag godt imod ham!

Rasmus

Rasmus er 20 år gammel og fodboldinstruktør på årets sommerferieaktiviteter, hvor han altså primært skal stå for fodboldaktiviteten sammen med Nicolai. Rasmus har netop afsluttet gymnasiet inden sommerferien. Udover at have brugt tid på skolen, har Rasmus spillet fodbold i mange år, og har desuden også erfaring som træner, både med klubhold og på fodboldskole. Han har dertil selv tidligere deltaget som barn på AB's sommerferieaktiviteter, men det er hans første år som instruktør. Vi er rigtig glade for at have Rasmus med på holdet, og han ser meget frem til at lære fra sig og have en fed uge med børnene.

Cille

Cille er 18 år gammel og håndboldinstruktør.
Hun går til dagligt i gymnasiet, hvor hun starter i 3.g, når sommerferien er slut. Hun har spillet håndbold i AB siden hun var kun 6 år gammel, og spiller nu i 3. division på vores damesenior hold. Derudover har Cille erfaring som træner for de mindste håndboldspillere i AB. Cille er altid fuld af godt humør og sjove bemærkninger. Ligeledes har hun tidligere været instruktør på AB's sommerferieaktiviteter, hvor hun også har stået for håndbold de sidste 3 år.

Maja

Maja er 25 år gammel og håndboldinstruktør.
Hun er desuden også leder af AB's sommerferieaktiviteter, hvor det er Majas overordnede ansvar at holde styr på både børn, aktiviteter og instruktører i løbet af ugen. Hvis der skulle være spørgsmål, kommentarer eller andet, er det Maja, som man skal rette henvendelse til. Maja studerer til dagligt på RUC og arbejder samtidigt på AB. Hun har desuden spillet håndbold i omkring 16 år og har derudover 5 års erfaring som håndboldtræner i AB for børn i alderen 9-14 år.  Maja har ydermere været instruktør på AB's sommerferieaktiviteter 8 gange.

Der kan rettes kontakt ang. sommerferieaktiviteter på maja@akademiskboldklub.dk eller via tlf. 2487 5595
Nyheder
16.9.20
Restaurant og Café
Nye COVID-19 restriktioner
Kære medlemmer,

Der er nye løbende restriktioner pga.
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Trix' 40 år som træner blev fejret
I anledning af Trix' 40 år som træner, skulle Trix hyldes og samtidig stå i spidsen for et 50+ hold, som besejrede de engelske gæster med 4-1 i en ganske seværdig kamp.
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd